| top | ||
| SØMINER | ||
|
|
||
|
Militært set er verden af i dag ganske anderledes end verden var for kun nogle få år siden. Fjendebilledet har forandret sig i væsentlig grad, og derfor er en del af de forsvarsvåben vi tidligere lagde stor vægt på, og som var særdeles anvendelige set med danske øjne, i dag på vej til den endelige udfasning. Her tænkes især på det danske søminevæsen, hvor Danmark for år tilbage var en af de førende udviklere af dette forfærdelige, men effektive og i fremstillingspris, billige våben. Koldkrigsmuseum
Langelandsfort har medens tid var, sikret sig en samling af dette
uhyggelige og for menigmand ikke tidligere tilgængelige våben. Samlingen
omfatter 14 søminer og 2 dybvandsbomber fordelt på 6 minetyper i
forskellige varianter, alle med stor forskellighed i udseende og
virkemåde. Alle har været en del af beredskabet under den kolde krig, og
har stået klar til udlægning. |
||
|
Langelandsfortet var tiltænkt en central rolle i tilfælde af en krigssituation, idet det på grund af sin placering ved Storebælts kyst, bl. a. sammen med en massiv udlægning af søminer, var i stand til at beherske gennemsejlingen Storebælt. Det for østblokken så uendeligt vigtige farvand som eneste passage til og fra Østersøen. |
||
|
Søminer kan opdeles i 2 hovedgrupper. Kontaktminer og afstandsminer. Kontaktminerne kræver en fysisk kontakt med det forbisejlende skib - eller neddykkede ubåd - hvorimod afstandsminen kan bringes til sprængning alene ved mangnetfeldt, skruestøj eller trykforandring i vandet af forbisejlende skibe. Disse tre ting kan endog kombineres i forskellige sammensætninger. Derudover kan afstandsminerne optræde som kabelminer, hvorved de enkelte miner i et helt minefeldt kan forbindes med hinanden, og fra land armeres eller igen desarmeres alt efter behov. |
||
|
|
||
|
|
||
| Herunder følger eksempler på netop frigivne kort over minefelter som skulle etableres i Langelandsfortets ansvarsområde. | ||
|
|
||
![]() |
||