| genstande | ||
|
NYE GENSTANDE |
||
|
|
||
| Koldkrigsmuseum Langelandsfort har medens tid var sikret sig et større antal søminer af forskellig type. Alle minetyperne har været en del af beredskabet under den kolde krig, og alle er af typer, som ville være blevet udlagt i minefeltet ud for Langelandsfortet i tilfælde af øget beredskab. Minerne er ankomme i løbet af efteråret, og er nu alle gjort gjort klar til udstillingsbrug. | ||
![]() |
||
|
For nylig blev museet kontaktet af en privat samler, der havde en RF-84F Thunderflash maskine stående og nu måtte skille sig af med sin flysamling. Han ville derfor vide om Langelands Museum var interesseret i at købe flyet, der jo var en uhyre relevant type for fortets historie. (Det var et sådant fly med fotoudstyr, Langelandsfortet fik sendt i luften, da man herfra havde konstateret russiske skibe på vej nordover med raketudstyr til Cuba). Vi håber flyet vil være udstillingsklar til museets åbning til foråret. Hvis ikke, vil der blive lavet en arbejdende stand, således at publikum kan følge med i flyets videre klargøring. |
||
|
Uddrag af artikel i "Kystartilleribladet" Koldkrigsmuseum Langelandsfort var sidste efterår så heldige at blive tilbudt at overtage en ”Thunderflash” C-651. C-651 var meget aktivt under Cuba-krisen i 1962, og det ser tilsyneladende ud til, at det er det eneste Thunderflash, af dem der deltog i fotograferingerne af de sovjetiske handelsskibe der var på vej til Cuba med raketmateriel, der har overlevet. Hvis dette viser sig at være fakta, så er det et scoop af de helt store for Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Al den meget omtale der har været i medierne om erhvervelsen af dette fly, resulterede for kort tid siden i, at man på veteranmuseet Egeskov Slot kom i tanker om at man der havde en jetmotor, til en ”Thunderflash” stående og støve til i en staldbygning – den skulle Koldkrigsmuseum Langelandsfort have, så man fik mulighed for at samle et komplet fly. Inden flyet er udstillingsklart, forestår der dog et meget stort renoveringsarbejde, foruden der skal bygges en shelter til det. |
||