I oktober 2005 modtog Museum Langelandsfort som gave fra marinehjemmeværnet MHV 81 "Askø". Det skyldtes ikke mindst Marinehjemmeværnets historiske udvalgs interesse for at bevare fartøjet. MHV "Askø" er et fartøj, som virkelig hører hjemme på museum. Det er bygget i 1941 som minestryger til Søværnet, overgik i 1965 til Marinehjemmeværnet og udfasedes i 2005. Fartøjet har således rekordlang tjenestetid i perioden Den kolde krig. Søværnet havde før 2. verdenskrig besluttet at bygge en serie såkaldte lægtvandsminestrygere til erstatning for de 6 gamle, udtjente torpedobåde, som dengang blev brugt til opgaven. Der blev bygget en serie på 10 små minestrygere på 4 træskibsværfter, nemlig i Holbæk, Frederikssund, Korsør og Svendborg. Alle 10 minestrygere blev færdigbygget i 1941 under besættelsen. Da tyskerne afvæbnede hær og flåde i august 1943 blev også minestrygerne angrebet af tyskerne. To blev dog sænket på Holmen og en stukket i brand, mens tre nåede at flygte til Sverige, nemlig MS 1, MS 7 og MS 9. De blev senere brugt til overførsel af den Danske Brigade fra Helsingborg til Helsingør ved krigens slutning. MS 1's flugt til Sverige som slæbebåden "Sara" blev senere filmatiseret i filmen "Sorte Sara". De øvrige fire, deriblandt MS 2 som lå i Kalundborg blev taget af tyskerne. MS 2 gjorde under resten af krigen tjeneste som tysk forpostbåd Vs 1211. Den lå i Nyborg ved befrielsen i maj 1945 og blev igen overtaget af Søværnet.

Alle MS-bådene blev sat i stand, undtagen den udbrændte MS 4. De blev bevæbnet med en 20 mm rekylkanon på agterdækket og udrustet til minestrygning. De ni fartøjer fik rigeligt at lave straks efter krigen med at rydde de mange miner, der fandtes på søterritoriet til stor fare for skibstrafikken. I første række gjaldt det om at sikre, at de vigtigste ruter, tvangsruterne som de hed, var minefri, og herefter gik man i gang med at stryge miner i de mindre trafikerede områder. Rydningen af akustiske og magnetiske miner foregik på "Askø" ved at man slæbte en kraftig elmagnet 75-100 meter agterude. Samtidig slæbtes ude i siden med nogle støjbokse. Magneten og støjboksene udløste evt. miner. En anden metode var, at 2 minestrygere sejlede med et kabel imellem sig, som slæbte over bunden. I 1951 fik hele MS-klassen småø-navne, bortset fra "filmstjernen" MS 1, som blev kaldt "Sorte Sara". MS 2 fik navnet "Askø".

MS-bådene var fra starten udrustet med en dieselmotor på 250 hk af fabrikat Møller og Jochumsen eller Alpha og kunne sejle 11 knob. Besætningen var 11 mand. Den værnepligtige besætning var udmønstret som fiskere, folk som var godt kendt med vore farvande og arbejdet til søs. Besætningen boede forude. Midtskibs lå kabyssen, toilet og nedgang fra styrehuset. Der var trangt, men dog faste køjer til alle. I øvrigt var MS skibene bedømt som værende stærke skibe som tålte megen sø. De tog dog p.g.a. det skarpe forskib meget sø over, og med søen tværs rullede de voldsomt. Med søen agten for tværs styrede de dårligt. I øvrigt blev det bemærket, at de drev meget på grund af deres ringe dybgang.

I midten af 50-erne var minerydningen i de danske farvande afsluttet og i 1956 blev MS 1 "Sorte Sara" og MS 10 "Strynø" solgt. Planen var at de øvrige også skulle sælges, men i stedet blev de omklassificeret til skolefartøjer. Fra 1960 til 1965 sejlede "Askø" som skolefartøj med nummer Y 386. Herefter blev den ligesom de nu syv tilbageværende gamle minestrygere overdraget til Marinehjemmeværnet, der var blevet oprettet i 1952. Marinehjemmeværnet skulle deltage i løsningen af nogle af de opgaver som Søværnet havde. Det drejede sig under den kolde krig om farvandsovervågning, anløbskontrol, bevogtning og sikring samt eftersøgnings- og redningstjeneste.

MHV 81 kom under den nordfynske hjemmeværnsflotilles kommando og fik station i Odense. "Askø" blev i tjeneste i 34 år under hjemmeværnsflotille 314, som fra 1973 blev kaldt flotille 241. I Marinehjemmeværnet har der været en løbende udskiftning af fartøjer og "Askø"s 34 år i samme flotille er vistnok rekord i lang og trofast tjeneste 'et sted. Odenseanerne var glade for MHV 81 og de gjorde mange togter også til udlandet med skibet. I en årrække sejledes Store Bededagstogter til Tyskland og ture til Norge og Sverige blev det også til. I 1989 var MHV 81 på togt til Gotland.

I 1999 måtte odenseanerne afgive MHV 81 til flotillen i Kalundborg. Alderen var nu fremskreden for de gamle minestrygere, men ved årtusindskiftet var MHV 80 "Fænø" og MHV "Askø" stadig i tjeneste. De øvrige fire var blevet solgt og flere eksisterer stadig som lystfartøjer. Det var godt træ og godt håndværk man præsterede i 1941. I 2004 kom "Askø" til Fredericia, hvor den blev oplagt, indtil den i oktober 2005 foretog sin sidste rejse fra Fredericia til Bagenkop.

"Askø" fremstår nu på museet som fartøjet så ud i sine sidste år. Som de øvrige MHV 80-klassebåde blev "Askø" forsynet med et nyt styrehus. Det skete i 1981 på Fredericia Bådebyggeri, der i mange år udførte de nødvendige reparationer og fornyelser ved det årlige beddingsophold. I 1984 blev hovedmotoren udskiftet. En ny Grenå-diesel med propelleranlæg blev installeret. På agterdækket blev en båd anbragt og tilhørende MOB-kran monteret. Styrehuset og de større rum under dæk er tilgængelige for publikum.

Museum Langelandsfort har fået en GRENÅ motor fra Slipshavn. Motoren er en tro udgave af den motor som sidder i "Askø", men har tre cylinder mindre. Den vil blive opstillet ved siden af "Askø", gjort klar til drift, og vil blive startet efter aftale. Også skruetøj vil blive monteret. Arbejdet er p.t. godt i gang, og motoren vil  sandsynligvis være startklar til museets åbning til foråret.

Tekniske data MHV "Askø"

Minestryger MS 2, senere Marinehjemmeværnsfartøj MHV 81 - Byggeår: 1941, kommandohejsning 2. august 1941 - Værft: Holbæk Skibs- og Bådebyggeri - Deplacement: 74 t - Længde 23,5 m - Længde overalt 24,38 m - Bredde: 4,56 m - Dybgang: 1,50 m - Besætning 10 mand, faste køjer for 12 mand - Maskine: Grenaa diesel, type F-24 333/365 HK - Hjælpemotor: Lister ST2MA - Aktionsradius 450 sømil - Hastighed 12 knob.