Tilbage til forsiden

Tilbage til Fortet og den kolde krig

For såvel USA som Sovjetunionen havde Danmark i kraft af kontrollen med skibsfarten til og fra Østersøen overordentlig stor militær betydning. Kampen om kontrollen med søfarten gennem de danske stræder - flaskehalsen til Østersøen - går som en rød tråd gennem danmarkshistorien, og kun i en kort periode under Frederik d. II og Christian den IV kontrollerede danskerne selv adgangen til Østersøen. Længe var søvejen til Østersøen behersket af den engelske flåde, og såvel under første som anden verdenskrig spillede Øresund og Storebælt en rolle for den tyske og britiske flådestrategi.

Under den kolde krig ønskede russerne uhindret at kunne passere de danske stræder i fredstid såvel som i tilfælde af krig. USA ønskede derimod "proppen sat i" de danske stræder i en krigssituation, så de russiske flådeenheder ikke kunne slippe ud af Østersøen.

NATO ville spærre Øresund og Storebælt ved udlægning af miner, hvilket ville være et brud på folkeretten, da farvandet var internationalt. En mineudlægning ville give russerne to valg - enten at lade sig spærre inde eller at søge at bryde spærringen ved at stryge minerne. Det er i den forbindelse at Stevnsfort og Langelandsfort blev opført. De skulle med deres kanoner hindre minestrygning. Lykkeligvis for Danmark kom det aldrig til en stor krise eller krigsudbrud. Kongeriget ville da atter være blevet krigsskueplads, men med langt frygteligere ødelæggelser end før, da taktiske atomvåben sikkert ville være bragt i anvendelse - det kalkulerede både NATO og Sovjet med. 

Efter Den Kolde Krigs ophør fik offentligheden adgang til de østtyske militærarkiver, og her tydede de efterladte krigsplaner på, at et sovjetisk angreb var planlagt at begynde med massive brug af kemiske og atomare våben. Hvor massivt atomvåbnene ville være benyttet - med fuldstændig ligegyldighed over for egne tab - af Sovjetunionen, overraskede selv forsvarets ledelse. Såvel landgangsstrandene ved Falster og Køge samt Langelandsfort og Stevnsfort havde kunnet forvente atomangreb.    

Den kolde krig udsprang af anden verdenskrig og fortsatte op til østblokkens sammenbrud i 1990erne. Modsat anden verdenskrig, der var præget af synlig handling, var den kolde krig domineret af skjult og hemmelig aktivitet, der dog af og til brød ud i synlige kriser og egentlige krige. Korea Krigen, Vietnam Krigen, Cuba Krisen – som Langelandsfortet spillede en central rolle i. Civilbefolkningen i Europa levede i en konstant stigende materielt velfærd samtidig med at man fornemmede den kolde krig som en kold understrøm og var sig bevidst at en lille fejltagelse kunne lede til et altomfattende atom-ragnarok.

Under den kolde krig spillede Danmark en vigtig rolle på grund af sin placering i brændpunktet: tæt på DDR (Østtyskland) og placeret ved de sunde og bælter, Warsawa-pagtens skibe skulle gennem i tilfælde af krig. Langelandsfortet var sammen med Stevnsfortet en af de to centrale minestationer, der skulle overvåge og i tilfælde af krig lukke gennemsejlingen for Warsawa-pagtens krigsskibe. Begge siders agent- og spionageaktivitet på dansk jord har af samme grund været langt større end befolkningen fik indtryk af dengang. Den danske efterretningsaktivitet udenfor landets grænser var også højere end man traditionelt forestiller sig. En velorienteret højtstående østlig efterretningskilde (Myagkov) anslog antallet af østagenter i Danmark på et tidspunkt under den kolde krig til ca. 5000.

Den kolde understrøm gav også anledning til udslag i tidens kunst og kultur. Villy Sørensens ’Ufarlige Historier’ fra 1955 rummer f.eks. historien ’Soldatens juleaften’ om en soldat, der juleaften springer ud i faldskærm med en atombombe i favnen. Billedkunsten, skulpturen, musikken, teatret og filmen påvirkedes naturligt af tidens underliggende angst, til tider i galgenhumoristisk retning, som i Stanley Kubricks film fra 1964´Dr. Strangelove´ eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben’.

Hele den markante udvikling af den skandinaviske velfærdsstat, skal med stor sandsynlighed ses som en del af en socialdemokratisk drevet strategi, der skulle sikre at den med socialdemokratismen konkurrerende Soviet-kommunisme ikke så let kom til at stå som et attraktivt alternativ for borgerne. Parcelhuset og dets have, charterrejser til syden, osv. osv. skal til en vis grad ses i dette lys. En vis konkurrence mellem øst og vest om frihed og velfærd, kunne ses i Kruchev-periodens friere forhold for de unge, der da bl.a. fik mulighed for at gå på jazz-klubber og more sig.

Koldkrigsmuseet på Langelandsfortet er gennem den forgangne 10-årige periode blevet udviklet  fra et dårligt vedligeholdt udfaset militæranlæg til et efterhånden ganske velgennemarbejdet museum for den kolde krig med et besøgstal, der nærmer sig 40.000 om året, og stadig synes at vokse. Fokus er på de militære anlæg, international storpolitik og Cuba-krisen, hvor man fra Fortet på Langeland som en del af optakten til Cuba-krisen observerede, at der var raketter ombord på russiske handelsskibe på vej mod Cuba og informerede president Kennedy.

Den fase 2 af fortets udvikling, der planlægges for den næste 10-årige periode skal fokusere på at formidle den kolde krigs spionage og agentvirksomhed, atomstrategier samt dens effekt på det civile samfund - dets dagligdag samt dets kunst og kultur, herunder også fredsbevægelsen, der fandt en udløsende faktor i Vietnamkrigen samt de to siders holdningsagenter. De nye udstillingsfaciliteter skal give publikum en afballanceret indsigt i forholdene på begge sider af jerntæppet. Der er flere spændende temaer under udvikling i samarbejde med ind- og udenlandske partnere i museets netværk.

Museets decentrale placering i dagens landskab, er formidlingsmæssigt vigtig, fordi den demonstrerer, hvordan det politiske spændingsfelt i den kolde krigs kulturlandskab kunne dannede nøglepositioner, der mistede deres betydning efter afspændingen.

Ambitionen er at få knyttet en forskningsafdeling til fortet, så formidling og forskning kan gå hånd i hånd i forbindelse med opbygning af et nordeuropæisk orienteret center for forskning i og formidling af – og samtidig et mindesmærke for - den kolde krig i det Baltiske rum med faste og skiftende udstillinger.

Tilbage til toppen