fortet bygges

  FORTET  BYGGES  
     
 

Tilbage til forsiden

  
 

Tilbage til fortets historie

  
     
   
     
 

Som led i moderniseringen af Danmarks søforsvar efter NATOs strategi, blev det bestemt at opføre to nye forter, nemlig Stevnsfort og Langelandsfort, hvis opgaver skulle være at beherske sydlige Øresund og Langelandsbælt. Forterne var færdigbyggede i 1953. På Sydlangeland blev den 170 tdr. land store ejendom Holmegård opkøbt til formålet.  Derpå gik byggeriet i gang. Fortet blev projekteret af Forsvarets Bygningstjeneste. De eksisterende bygninger blev udbygget til kaserneformål. Fortet havde officielt to formål:

- at hindre fjendtlige flådestyrker i at trænge op i bæltet
- at beskytte minefelter i Storebælts sydlige del.

Der blev bygget 14 store bygningsværker i jernbeton:
- 4 kanonstillinger samt underliggende mandskabs- og ammunitionsrum.
- 2 bunkersanlæg for maskincentraler med dieselgeneratorer til nødstrømsforsyning.
- 1 kommando- og ildlederbunker.
- 6 nærforsvarsbatterier med ildledelsestårn samt underliggende mandskabs- og ammunitionsrum.
- 1 fremskudt ildlederbunker ved kysten øst for fortet.

 Ammunitionsmagasiner og -transportveje blev flammesikret, operations- og kommandocentraler blev gassikret, vitale anlæg blev chocksikret og maskinbunkers blev forsynet med alarmanlæg for radioaktivitet. Alle bunkers blev forsynet med panserdøre og indgangspartierne nærforsvarssikrede. Efter den tids målestok var fortet godt beskyttet mod beskydning fra Langelandsbælt og mod luftangreb med konventionelle våben.

  
     
 

I anledning af fortets 25 års jubilæum blev der udgivet en folder. Da denne indeholder en del fotos fra fortets bygning, gengives folderen her.

  
     
 
 

 
 
     
 
   
  Den dårlige kvalitet beklages
 

 
   
 

Uddrag af fhv. afdelingsingeniør ved forsvarets bygningstjeneste Gerner Gottschalck-Andersens levnedsberetning.

22. marts 1952 foretoges "1. spadestik" på Langelandsfort af admiral Dahl, greve Kaj Ahlefeldt-Lauervig og ingeniør Lehrmann; greven havde indbudt admiralen med følge til at overnatte på Tranekær slot. "Der har ikke i de sidste 300 år været foretaget noget militært på Langeland, som min slægt ikke har deltaget i" oplyste han.
 
Admiral Dahl vågede nøje over, at de seneste krigserfaringer blev nøje iagtaget, f.eks. stikflammesikring af ammunitions- beholdning og -transportveje, ihukommemnde slagskibet Hood´s kranke skæbne. Ammunitionselevatorerne til de fire åbne briske på Langelandsfort blev således sikret med extyske støbestålspanserobservationskupler med en godstykkelse på ca. 30 cm.
   
  Fotos fra kasernebygningernes om- og nybygning.
 

   
  Klik på et billede for at gøre det større.
  Brug tilbagepilen i øverste venstre hjørne.
   
   
 

   
  I en kreds uden om fort og kaserne opsattes et antal skilte visende fotografering forbudt. Dette forbud skulle vise sig at være skyld i uendelig megen ballade. Folk i almindelighed overså det, og dem fra øst lod som ingenting og filmede det de ville. Når det så mere eller mindre tilfældigt blev opdaget, udspandt der sig af og til endog meget voldsomme scener. Hvilken fotograf vil frivilligt finde sig i at hans apparat beslaglægges og filmen tages ud og dermed destrueres? Fortets udrykningshold måtte enkelte gange med vold og magt føre fotografer til vagthavende officer for at få filmen destrueret, eller i andre tilfælde indsende den til FET, efter at have sikret sig fotografens identitet.
   
   
   
 

Til toppen