| |
Røde kors rykkede ind
på kasernen, men hvad skulle der blive af de militære anlæg ? Ja meningen var at
de skulle tømmes for udrustning og inventar og derefter skulle
de nedbrydes. Nedbrydning af et fort er jo en kostbar affære - betonfundamenter
i flere meters dybde skulle fjernes - og måske for at spare penge lod
forsvarskommandoen en dør stå på klem for en delvis bevarelse af fortet. Den dør
fik Sydlangelands nyvalgte borgmester Knud Gether hurtigt åbnet på vid gab. Han
havde selv gjort tjeneste på fortet og ønskede hele anlægget bevaret som et
museum. Som i enhver god handel var der fordele for begge parter. Forsvaret
håbede at spare nogle penge samt at bevare et militært anlæg af historisk
betydning og Sydlangeland Kommune ønskede en turistseværdighed. Regnestykket
ville gå op, hvis nogle af de millioner, som en nedbrydning af fortet ville
koste i stedet for blev brugt til at bevare det og indrette det til museum.
Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, d.v.s. Statsskovvæsnet, som ønskede at
overtage naturområderne samt Sydlangeland Kommune begyndte forhandlingerne. Men
der skulle gå flere år før sagen kom i orden.
Allerede i
starten af 1994 blev Langelands Museum præsenteret for forslaget om at gøre
fortet til museum. Der var nogen skepsis overfor den idé. Der var ingen militære
samlinger i museet, og Langeland havde ikke siden napoleonskrigene haft krigen
på klods hold. Langelandsfort var for mange et lukket og hemmelighedsfuldt sted.
Imidlertid blev museets ansatte allerede ved første besøg klar over at der her
var tale om et militært anlæg af historisk værdi. Museet udarbejdede derfor i
samarbejde med Sydlangeland Kommune en skitse til hvordan fortet kunne blive
museum. Hovedsynspunkterne var i korthed:
1) Fortet skulle betragtes
som et bevaringsværdigt militært monument fra 1953 - den sidste danske
søbefæstning.
2) Museet skulle fremtræde så autentisk som muligt - d.v.s. tekster m.v. måtte
ikke forstyrre helhedsindtrykket.
3) Det ville være nødvendigt at se kanonerne i en større sammenhæng - at lave
en udstilling med temaet den kolde krig.
Der skule
flere års forhandlinger til mellem Miljøministeriet, Forsvarsministeriet og
Sydlangeland Kommune før der i februar 1997 blev givet grønt lys og tilsagn om
penge. Efter et anstrengende kapløb med tiden kunne museet åbnes den 16. juni -
en dejlig solskinsdag - under festlige former med salutering, tale af
kulturministeren og musik fra Søværnets Tambourkorps. To repræsentanter fra Det
centrale Marinemuseum i Skt. Petersborg overbragte gaver og hilsner fra øst.
Fortet var kommet på museum.
Under den kolde krig
stod Langelandsfortet for overvågningen af den vestlige Østersø, og fortets
øverstbefalende havde den militære kommando i området. Fortet blev opført i 1953
og nedlagdes i 1993. I dag er hele fortet en afdeling af Langelands Museum.
I en af de mange bunkere er der indrettet en udstilling, og der vises
her en film af 20 min. varighed. Den fortæller om "Den kolde Krig" og om
Cuba-krisen, og her fortælles det bl. a., at det var fra
Langelandsfortet, man observerede russiske handelsskibe lastet med
affyringsramper til missiler på vej til Cuba. Det var herfra den
amerikanske præsident Kennedy fik oplysninger om sagen.
Drenge i alle aldre elsker at stå ved de store 150 mm kanoner, og det er
spændende for både voksne og børn at komme ned i kanonbunkerne med deres
trange mandskabsrum, oplagrede granater og andet grej.
På fortet er udstillet et jagerfly fra hver side af den kolde krig - et
sovjetisk bygget MIG 23 fra det polske flyvevåben som er museets
ejendom, og et svenskbygget Draken, som har været i dansk tjeneste,
udlånt fra Flyvevåbnets Historiske Samling.
I 2006 åbnedes den sidste danske u-båd SPRINGEREN og minestrygeren ASKØ
på museet. På grund af Søværnets og Marinehjemmeværnets samarbejde med
museet, og store donationer fra fonde, er det lykkedes at udstille de to
spændende orlogsskibe på Museum Langelandsfort. SPRINGEREN blev bygget i
Tyskland i 1965 og kom i norsk tjeneste, og siden solgt til Danmark.
ASKØ er bygget i Holbæk i 1941, og har i sin sidste aktive periode gjort
tjeneste i Marinehjemmeværnet.
Der kan læses mere om udstillingerne på Museum Langelandsfort i
bogen "Fortet og den kolde krig" af Ole Mortensøn.
Museum Langelandsfort ligger i et enestående naturområde, som ellers har
været lukket land for civilister. Der er uberørt mose og nyplantet skov
midt i et fugletræksområde. Samtidig er der en fantastisk flot udsigt ud
over Østersøen og Langelandsbælt.
Medbragt mad kan nydes ved bordene i området samt i og ved
indgangsbygningen hvor der også sælges drikkevarer, is og slik. Gode
parkeringsforhold for cykler, biler og busser. Kørestol og trækvogn kan
lånes på stedet. I tilfælde af regnvejr kan der også lånes en paraply.
Der er handicaptoilet og puslefaciliteter. |
|