Tilbage til forsiden

Tilbage til Fortet og den kolde krig

Fra Langelandsfortets marineudkigsstation ved stranden holdt man godt øje med de skibe som passerede forbi. Arthur Christensen og Anker Johansen var ofte på vagt her, og de bemærkede, at der i løbet af 1962 foregik en mere og mere intensiv trafik af russiske fragtskibe af specielt Krasnogradtypen. Skibene medførte som oftest dækslast, altid overdækket. Arthur Christensen beretter: "En tidlig morgen måtte jeg kigge en ekstra gang, da jeg pludselig så, at dækslasten på et af skibene ikke var dækket til. Den bestod udelukkende af raketmissiler." Dette blev rapporteret til Søværnets Operative Kommando, som sendte meldingen videre til NATO. Udkigsstation på Langeland havde afgivet vigtige oplysninger.

Langelandsfortet foranledige skibet med blottet dækslast luftfotograferet (der kom en RF 84F Thunderflash). Langelandsfortet blev herefter en umådelig vigtig brik i spillet mellem NATO på den ene side og Warzawapagten på den anden. Fortet havde en supergod strategisk placering for kontrol af østblokkens skibstrafik. Men også på den anden side af Atlanten var der noget igang. Amerikanske spionfly havde afsløret, at russerne var i færd med at bygge raketaffyringsramper på Cuba. Raketterne var kun 140 km. fra USA. Præsidentens kriseråd drøftede hvordan man skulle reagere på denne provokation. Svaret var blokade. Præsident Kennedy beordrede alarmberedskab. Krigsskibe stod til søs, og bombefly med kernevåben sendtes på vingerne.

Khrustjov gav det svar, at de russiske skibe ikke ville efterkomme det amerikanske krav. Krisen var et faktum. Der var sat hårdt mod hårdt. På Langelandsfort blev alle kaldt "om bord". Der var alarmberedskab, alle poster bemandet. Næste dag nærmede de russiske skibe sig de amerikanske flådeenheder. Kort tid efter rapporteredes det, at de russiske skibe var standset og Khrustjov sendte følgende telegram: "De og jeg hr. præsident, trækker i hver sin ende af rebet med krigsknuden. Hvis vi trækker for hårdt kan knuden kun løses med sværdet. Lad os træffe forberedelser til at løse knuden. Vi er parate dertil!" Forhandlingerne gik i gang bag kulisserne, og derefter gik man ned på halvt beredskab på Langelandsfortet. Næste dag gik beredskabet tilbage til normalt. Krisen var drevet over.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har gjort det scoop, at kunne købe Thunderflash fly nr. C-651 af en flysamler, som ønskede at afhænde sin samling. Flyet er ankommet til Museum Langelandsfort, og det forventes, at der i 2010 bygges en hangar til dette fly. Flyet vil så kunne beses under den restaurering, som er nødvendig.

Det var meget forskelligt hvordan besætningen reagerede på det pres, som det trods alt var at forrette tjeneste under disse forhold. Nogle var rasende over, at deres landlov var inddraget og tænkte ikke videre, andre var meget betænkelige ved det alvorlige i situationen og andre igen reagerede nervøst på den mulighed, at vi i løbet af få dage kunne stå i en 3. verdenskrig - endog i en atomudgave af denne. Og som altid under pres var det umuligt at forudsige, hvem der hørte til hvilken kategori. Godt at det ikke blev til mere, men den uge viste sider af besætningen, som ellers ikke var kommet frem under den almindelige tjeneste.

Der har været en del divergenser i tidspunkterne for disse sejladser med raketdele. Den officielle version siden 1962 og til i dag lyder på, at de fandt sted den 22. oktober 1962.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har imidlertid talt med piloter fra dengang. En af dem fortæller, at han husker at have fløjet ganske meget i C-651 og har fotograferet en hel del "raketdele", som var camufleret på forskellige måder. Det interessante er, at han husker at de begyndte at fotografere raketdele allerede i april 1962. Det sætter historien om at Arthur Christensens observationer fra Langelandsfortet den 22. oktober var med til at udløse blokaden af Cuba, i et lidt interessant lys:

1) Det billede han sidder med i avisartiklerne er et, der viser en dækslast af Beagle bombemaskiner og ikke af raketter. Dette er bekræftet fra flyvevåbnets side. Altså ser det ud, som om man til pressebrug har anvendt et billede, der intet har at gøre med den hændelse, det drejer sig om.

2) Hvis Arthur Christensens observationer skulle have haft indflydelse på Kennedy's krisestabs beslutning om at blokere Cuba, så er datoen 22. oktober 1962 for sent, fordi beslutningen, ifølge dokumenter amerikanerne har offentliggjort, allerede blev taget den 21.oktober. Koldkrigsmuseum Langelandsfort tror ikke på at artiklen er kommet i pressen uden efterretnings tjenestens accept. Arthurs mund har til hans død været lukket med 7 segl vedrørende, hvad han så. Den samme efterretningstjeneste vil selvfølgelig have været vidende om, at der allerede var  foregået observationer af raketdele fra april. Altså ser det ud til, at det man har ladet komme ud i pressen, er en "redigeret" historie. Tidspunktet må være "redigeret". Man kan forestille sig, at man ikke har ønsket at lade fjenden vide, hvornår man faktisk observerede raketterne, og derfor har trukket deres observationer til den sidst mulige dag - dagen, hvor Kennedy gik ud med blokaden af Cuba. Det samme med billedet. Man har nok ikke ønsket at vise et sandt billede af sine observationer af raketdele, men har benyttet et andet.
Man er så alligevel gået ud i pressen for at markere en dansk betydelig indsats.

Er det den tilsyneladende "redigering" af historien om raketobservationerne, der gør at det er så svært at få konkret og detailleret information om, hvad der er sket op til og under Cubakrisen ? 

En anden tidligere ansat i flyvevåbnet har bekræftet, at der var meget tidlige observationer af materiel på handelsskibe - væsentligt før den 22. oktober. Men man bemærkede også, at en meget stor del af de billeder, han vidste at eskadrille 729 havde haft af skibsoptagelserne, var forsvundet uden at han har været i stand til at spore dem. Han bemærkede også, at der var kommet et takketelegram til danskerne. Men vidste ikke, hvor det var i dag, hvis det stadig eksisterede. Han mente FE kunne have det.

Logbøgerne fra marineudkigsstationen ved stranden er også tilsyneladende forsvundet.

Noget tyder på at nogen har gjort ganske meget for at hemmeligholde det egentlige forløb - selv et godt stykke tid efter hændelsen.

Fyns Amts Avis 17.06.1997

Dokumenter af 2. maj 1962

Dokument af 5. juni 1962

Dokument af 31. juli 1962

Dokument af 25. september 1962

Dokument II af 11. oktober 1962

Klik på et billede for at gøre det større.

Klik derefter på tilbagepilen i øverste venstre hjørne

Billede 1 og 2 viser Arthur Christensen, billed 3 Anker Johansen. Det luftfoto Arthur Christensen viser, er ikke en transport af raketdele, men af Beagle bombemaskiner. Billed 6 viser RF 84F Thunderflash C-651

Kystudkigsstationer var fra 1915 organiseret under Marineministeriet. Formålet var at skaffe efterretning om andre landes flådeaktiviteter i danske farvande. Under sidste verdenskrig blev kystudkigsstationerne nedlagt, men de genopstod og var fra 1951 direkte under Søværnskommandoen. Under den kolde krig blev kystudkigstjenesten koncentreret om at holde øje med Warzawapagtlandenes sejlads gennem Øresund og Storebælt. Denne fredsovervågning af skibsfarten skete i samarbejde med søværnets og flyvevåbnets radarvarsling. Kystudkigsstationer fandtes bl.a. i forbindelse med fyrstationer.

I praksis foregik det på den måde, at østmagtfartøjer allerede i Østersøen blev varslet og om muligt identificeret. Det observerede blev rapporteret til Søværnets Operative Kommando og O-rummet på Langelandsfort, hvor man kunne samle de forskellige informationer og følge skibene, som var undervejs.

På Langeland var der kystudkig ved Kelds Nor fyr og fra stranden neden for fortet. Her var udkig døgnet rundt og radarovervågning. Der kom alt muligt forbi: slagskibe, u-både, handelsskibe, fiskefartøjer m.v.

En vigtig del af udkiggens job var, at identificere de fremmede skibe og derfor havde folkene en righoldig samling af opslagsværker, som gjorde det muligt at bestemme art og type af fartøjet. Fjernkendingsbøgerne udarbejdet af NATO giver et præcist billede af de forskellige fartøjer på forskellige tidspunkter af den kolde krig og er en glimrende søhistorisk kilde, idet de også medtager neutrale og NATO-pagt skibe.

Tilbage til toppen