Forsiden> Langelandsfortet > Fortets opbygning
 
  ForsidenDen Kolde KrigLangelandsfortet under den Kolde KrigBilledgalleri over fortcheferLitteraturforslagMuseets egen hjemmeside

 

Billede af en briske magen til Langelandsfortets. Dette billede stammer dog fra Stevnsfortet. Foto: Langelands Museum

Luftværnskanonerne havde en effektiv rækkevidde på 2.000 meter mod luftmål og 4.000 meter mod jordmål. Hver af batteriets tre pjecer kunne afgive 240 skud i minuttet. Pjecerne havde en bemanding på 7 mand. Plus et par mand til indledertårnet. De to luftværnsbatterier var placeret i henholdsvis nord- og sydenden af den linie, som 150 mm kanonerne lå på. Fortet var også udstyret med omkring 20 mobile luftværnspjecer. De var af samme type, som de der var installeret i de to faste luftværnsbatterier. De var monteret enkeltvis på en vogn, så de kunne placeres, hvor det blev fundet nødvendigt.

Søkort over det vestlige af Østersøen med angivelse af skydefelt for Langelandsfortets kanoner. Foto: Langelands Museum.

Fortets opbygning: Fortets hovedbevæbning bestod af fire 150 mm kanoner. De havde en skudvidde på 25 km. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor kanonerne stammer fra. Det tyder på, at myten om, at kanonerne skulle stamme fra det tyske slagskib Gneisenau, ikke er korrekt. De fire kanonstilllinger var opstillet i en nord-syd linie parallelt med kysten. Fra den vestlige side af Sydlangeland havde fortet det meste af indsejlingen til Storebælt i sit skudfelt.

Kanonerne havde underliggende mandskabs- og ammunitionsrum. Hver kanon blev betjent af en besætning på 15 mand. I 1957 blev der på stranden nedenfor fortet opstillet en 127 mm kanon. Den fungerede som belysningskanon for hovedbatteriet. Kanonen blev i 1962-63 udskiftet med to andre kanoner efter naboernes klager over fortet skydninger. De to strandkanoner har for eftertiden fået tilnavnet ”De radikale batterier”.

Til forsvar mod luftmål havde fortet to stationære luftværnsbatterier. Deres primære rolle var at forsvare fortet mod angreb fra luften. Men kanonerne kunne også indgå i  fortets nærforsvar og bruges til beskydning af mål på jorden. Hvert batteri bestod af tre såkaldte brisker, som hver havde to 40 mm kanoner i dobbeltaffutage. Kanonerne, af typen 40 mm R.K.L./60-M/1936, var en amerikansk model af den svenske Bofors kanon. De blev givet til Danmark som en del af den amerikanske våbenhjælp i forbindelse med Marshall-planen.

 
 

Museum Langelandsfortet | Vognsbjergvej 4b | 5935 Bagenkop | tlf: 62562700 | E-mail: langelandsfort@langelandkommune.dk