ForsidenDen Kolde KrigLangelandsfortet under den Kolde KrigBilledgalleri over fortcheferLitteraturforslagMuseets egen hjemmeside

 

Marshall-planen (officielt European Recovery Program, ERP) er opkaldt efter den nordamerikanske udenrigsminister George Marshall. I en tale den 5. juni 1947 ved Harvard University, tilbød George Marshall hele Europa, dvs. inklusiv Sovjetunionen, økonomisk bistand til genopbygningen efter Anden Verdenskrig. Forudsætningen for bistanden var,

DANMARK OG MARSHALL-HJÆLPEN

Danmark modtog i alt 272 millioner dollars som gave i perioden 1948-1953. Det svarer til 2,1 % af den samlede hjælp til Europa. Endvidere fik Danmark 33,3 millioner dollars udbetalt som et lån. Herudover indbetalte den danske stat modvær-dien af de i alt 305 millioner dollars (svarende til 1.820 millioner danske kroner) til Nationalbanken. 1949 var året, hvor Danmark modtog flest penge. Det forøgede rådigheds-beløbet til forbrug og investering med 2,6 %. En stor del af beløbet til de særligt dollarkrævende varegrup-per, som Danmark importerede blev betalt med ”Marshall-dollars”: Olie og benzin (53 %), korn og foder-stoffer (52 %) og landbrugsma-skiner (42 %).

 at de europæiske lande ved fælles hjælp lagde en plan for den økonomiske genopbygning. Bistanden skulle i form af lån og gaver være hjælp til selvhjælp.

Baggrunden til hjælpen var en amerikansk frygt for kommunisternes fremgang i ikke-kommunistiske lande såsom Frankrig, Italien, Danmark osv. Fra amerikansk side var man på forhånd sikker på, at Sovjetunionen ville takke nej til hjælpen. På den måde skulle planen binde de ikke-kommunistiske lande til USA.

Den britiske, den franske og den sovjetiske udenrigsminister mødtes på en konference den 27. juni til 2. juli 1947 for at forhandle om udspillet fra USA. Fra vestmagternes side kom et forslag om en fælleseuropæisk organisation til koordinering af bistanden. Det blev afslået af Sovjetunionen. Baggrunden for afslaget var, at Vesten ville få indsigt i Sovjetunionens økonomi, og dermed være en sikkerhedspolitisk trussel. Sovjetunionen foreslog i stedet, at landene hver især sendte sine ønsker til USA. En europæisk komité bestående af stormagterne skulle så sikre, at de lande, der havde lidt mest under tysk besættelse, fik mest. Forslaget stred imod den amerikanske betingelse om, at landene ved samarbejde skulle komme frem til en plan. Det sovjetiske forslag blev derfor afvist af vestmagterne. Som en følge heraf brød konferencen sammen. Sovjetunionen begyndte herefter lanceringen af en kampagne mod planens ”dollar-imperialisme” i Østeuropa. Endvidere forbød Sovjetunionen de østeuropæiske lande at tage imod hjælpen.

I april 1948 dannede 16 vesteuropæiske lande ”Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde” (OEEC). Herigennem blev hjælpen administreret. I årene 1948 til 1952 nåede bistanden et omfang på omtrent 13 milliarder dollars. Sammenlagt fik Frankrig og Storbritannien ca. fem milliarder dollars. Bistanden styrkede de allerede igangværende genopbygningsprogrammer, der var overalt i Europa. Samtidig med gjorde hjælpen det muligt for de europæiske lande at købe amerikanske varer.

 
 

Museum Langelandsfortet | Vognsbjergvej 4b | 5935 Bagenkop | tlf: 62562700 | E-mail: langelandsfort@langelandkommune.dk