Korea-krigen
 
  ForsidenDen Kolde KrigLangelandsfortet under den Kolde KrigBilledgalleri over fortcheferLitteraturforslagMuseets egen hjemmeside

FAKTA: I Vesten er krigen hovedsagligt kendt som "Korea-krigen", selvom den i USA også blev kaldt for Korea-konflikten. I Nordkorea kendes krigen som "Fædrelandets befrielseskrig", i Sydkorea er den mest kendt som "25. juni hændelsen". De bruger dog også betegnelsen "Korea-krigen". I Kina er den kendt som "Modstandskrigen mod Amerika og hjælpekrigen for Nordkorea" sammen med det mere politisk korrekte "Chosunkrigen". Chosun er det kinesiske navn for Korea.

Korea-krigen var en væbnet konflikt mellem Nordkorea og Sydkorea. Nordkorea blev støttet af kommunistlandene Kina og Sovjetunionen, mens Sydkorea blev af USA, Storbritannien og andre FN-lande som f.eks. Danmark. Konflikten begyndte som en følge af, at nordkoreanske tropper den 25. juni 1950 uprovokeret brød ind over demarkationslinien ved den 38. breddegrad. Det foranledigede den amerikanske præsident Harry S. Truman til at samle FN’s Sikkerhedsråd. Siden januar 1950 havde Sovjetunionen boykottet Sikkerhedsrådets arbejde. Officielt var grunden, at USA og Vesten ikke lod Kinas kommunistiske regering repræsentere Kina i FN’s Sikkerhedsråd. Den daværende norske generalsekretær Trygve H. Lie betegnede situationen som den alvorligste, FN hidtil havde været ude for. Det gav dog fem måneder senere Sikkerhedsrådet mulighed for at vedtage en resolution, der opfordrede Nordkorea til at trække sine tropper tilbage over den 38. breddegrad. Nordkorea efterkom dog ikke ordren. Så den 27. juni 1950 beordrede den amerikanske præsident Harry S. Truman de amerikanske land- og flådestyrker til at hjælpe Sydkorea. Sikkerhedsrådet vedtog blot få timer senere en resolution, hvilket skete på foranledning af USA. Den opfordrede FN-landene til at stille sine tropper til rådighed for Sydkorea. Formålet var at tvinge de nordkoreanske tropper tilbage. Der blev oprettet en FN-hær bestående af udsendinge fra 15 stater: Australien, Belgien, Canada, Columbia, Etiopien, Filippinerne, Frankrig, Grækenland, Holland, Luxembourg, New Zealand, Storbritannien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet.

Danmark bidrog til krigen med humanitær hjælp ved at sende hospitalsskibet ”Jutlandia”. Men deltog ikke i militære operationer.

Det lykkedes FN at stoppe de nordkoreanske troppers fremmarch ved Pusan (havneby i Koreas sydøstligste hjørne). Samtidig landsatte USA tropper ved Incheon (havneby ved kysten vest for hovedstaden Seoul), hvorfor de nordkoreanske tropper blev tvunget tilbage. Oprindeligt havde FN ikke mandat til at overskride den 38. breddegrad. Det skete dog den 7. oktober 1950 efter bemyndigelse fra den amerikanske præsident Harry S. Truman. Kina havde truet med at gå ind i krigen, hvis FN-styrkerne overskred grænselinien. Det skete tre uger senere. Formelt var det ikke Kina, der gik i krig. Da dets tropper betegnede sig som frivillige. Dermed undgik Kina officielt at erklære USA og FN krig. Kinas intervention betød imidlertid et tilbagetog for FN-styrkerne ned syd for Seoul. I januar 1951 lykkedes det FN at kæmpe sig op til den 38. breddegrad. I juni lykkedes det FN at trænge lidt nord for grænsen. Her blev etableret en linie, hvorfra Korea-krigen blev udkæmpet indtil dens afslutning i juli 1953. Krigen kostede omkring tre millioner mennesker livet.

 
 

Museum Langelandsfortet | Vognsbjergvej 4b | 5935 Bagenkop | tlf: 62562700 | E-mail: langelandsfort@langelandkommune.dk