Atlant-pagten > Danmarks vej til NATO
 
  ForsidenDen Kolde KrigLangelandsfortet under den Kolde KrigBilledgalleri over fortcheferLitteraturforslagMuseets egen hjemmeside

 

 

Danmark og NATO: Den 4. april 1949 underskrev Danmark, sammen med 11 andre lande, den Nordatlantiske Traktat. De øvrige lande var Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Fordelen for Danmark ved NATO-medlemskabet var dels den amerikanske sikkerhedsgaranti, dels den konkrete støtte. Ulempen var, at risikoen for at blive inddraget i en stormagtskonflikt blev øget, samtidig med at landet tabte sin suverænitet.

Som NATO-medlem fik Danmark visse forpligtelser over for sin nye alliance. Et af kravene fra NATO var blandt andet, at medlemslandene skulle modernisere deres forsvar. Som et led i denne modernisering af det danske søforsvar blev det bestemt, at Danmark skulle opføre to nye forter, Stevnsfortet og Langelandsfortet.

Danmarks vej til NATO: Efter Anden Verdenskrig, stod Danmark i den særlige situation, at den tyske trussel mod landets sikkerhed med ét var væk. I stedet truede Sovjetunionen, og jagten på et sikkerhedspolitisk ståsted begyndte. Danmarks traditionelle neutralitetspolitik fejlede under Anden Verdenskrig. Erfaringen og frygten for en ny ”9. april”, gjorde, at neutralitetspolitikken ikke blev set som en reel sikkerhedspolitisk mulighed. Valget stod nu mellem et skandinavisk forsvarsforbund eller Atlantpagten, dvs. de skandinaviske lande eller vestmagterne.

Tanken om en dansk alliance med USA blev første gang nævnt af både statsminister Hans Hedtoft og udenrigsminister Gustav Rasmussen. Det skete under påskekrisen i 1948. Der skulle dog gå næsten et år inden den endegyldige beslutning blev truffet.

Udgangspunktet var, at Danmark besad en ekstrem sårbarhed. Som udenrigsminister Gustav Rasmussen redegjorde over for den amerikanske udenrigsminister George Marshall var Danmarks stilling ”ganske særlig udsat”. Fra dansk side frygtede man, at en tilslutning til den vestlige alliance ville medføre en sovjetisk besættelse.

Vurderingen bevirkede, at Danmark opstillede tre overordnede politiske mål, der skulle ligge til grund for den danske beslutning. Løsningen skulle:

  1. Mest muligt reducere Danmarks risiko for at blive involveret i en krig.
  2. Forhindre et sovjetisk angreb på Danmark i at forekomme.
  3. Sikre hjælp øjeblikkelig hjælp udefra, i tilfælde af et angreb på Danmark.

Efter regeringens opfattelse talte første målsætning for en nordisk løsning. Den danske regering koncentrerede sig derfor i begyndelsen om mulighederne for et skandinavisk forsvarsforbund. Men uenighed blandt de tre skandinaviske lande gjorde, at forsøget på at finde et fælles ståsted slog fejl. Danmark vendte sig derfor mod NATO og vestmagterne. Argumenterne for og imod den danske tilslutning var mange.

 
 

Museum Langelandsfortet | Vognsbjergvej 4b | 5935 Bagenkop | tlf: 62562700 | E-mail: langelandsfort@langelandkommune.dk